KONTRAFEJ

KERAMISK FORMGIVER HANNE MARIE LETH ANDERSEN & KUNSTHÅNDVÆRKER BETTINA SCHORI

ÅBNINGSAFTEN MED FORTÆLLINGER DEN 14.03.2024

UDSTILLING 15.03. - 21.05.24

KONTRAFEJ

 

KERAMISK FORMGIVER HANNE MARIE LETH ANDERSEN

Uddannet på designskolen i Kolding. Derudover har Hanne Marie Leth Andersen gået på kunstakademiet i Napoli.

BETTINA SCHORI

Uddannet på designskolen i Kolding. Bettina Schori har afgang fra Institut for Unika. Hun begyndte at arbejde med upcycling før det blev moderne. Begge har udstillet i ind- og udland.

ÅBNINGSAFTEN MED FORTÆLLINGER DEN 14.03.24

Velkommen til åbning af udstillingen KONTRAFEJ den 14. marts kl. 19.00 hvor Hanne Marie Leth Andersen & Bettina Schori vil fortælle om udstillingen.

STUDERENDE

OM UDSTILLINGEN

 

Kunsthåndværker Bettina Schori & keramisk formgiver Hanne Marie Leth Andersen har botaniseret i de løsrevne og afkoblede dele i ansigtet og med det afsæt er der opstået nye personligheder med særegenhed og identitet.

Så længe vi har været mennesker, har vi ledt efter og gransket hinandens ansigter, tappet dem for informationer, og ladet os inspirere, bevæge, skræmme af dem. Helt af sig selv går menneskehjernen på jagt efter ansigter at aflæse, også hvor der slet ingen ansigter er. Det kan være i en pizza, en sky, eller i et billede af Mars. Dette fænomen – at se ansigter allevegne – kaldes pareidolia og kan være ganske belastende og tage form af hallucinationer. Men for kunsthåndværker Bettina Schori og keramiker Hanne Marie Leth Andersen er det mere en anledning til at gå på opdagelse i de uendelige kombinationer og muligheder, der gør næsten hvert eneste ansigt til noget helt særligt.

Bettina Schori har arbejdet 3 måneder i Indien tæt på en genbrugsstation og det har givet mulighed for ny formgivning med helt andre materialer. Plastikdunke, skruelåg, bøjler, malerbøtter, cykeldele, ledningstumper, stikkontakter og alt muligt andet udefinerbart affald samles på genbrugsstationen og det er absolut udtjent når det havner der. Alt vaskes grundigt før det bearbejdes, saves, slibes, males, eller varmebehandles. Det er blevet til underfundige, sjove, farlige ansigter.

Hanne Marie Leth Andersen arbejder i fajanceler og har fra sine 10 år i Italien, bl.a. på forskellige kunstskoler, mange års erfaring med at male på fajanceleret. Tilgangen til Hanne Maries værker har altid et humoristisk strejf og måske kender du hende for figurer i badekar. Med spokenword performer Kae Tempests ord i baghovedet : “ There are so much peace to be found in peoples faces” har hun sammensat ansigter til udstillingen.

Udstillingen er støttet af Nationalbankens Jubilæumsfond & Statens Kunstfond.