STATUETTE
FILMSTATUETTE TIL DEN INTERNATIONALE KORTFILMSFESTIVAL ‘OFF’ I ODENSE
Der bliver hvert år uddelt en del priser indenfor filmbranchen, og to af de mest kendte er festivalprisen De Gyldne Palmer i Cannes, og brancheprisen Oscar - det er ganske vist at filmelskere verden over kender disse statuetter.
I Odense afholdes OFF, som med årene har etableret sig som en vigtig begivenhed indenfor den legende og eksperimenterne genre: kortfilm. OFF som blev startet i 1975 har i dag etableret sig som en vigtig begivenhed, der fortsat holder fast i en glæde ved at formidle tankevækkende eksperimentere kortfilm, og som den eneste i Danmark er OFF i 2013 blevet godkendt af The Academy of Motion Pictures, Arts & Science - det giver de to vinderfilm af hovedkonkurrencen mulighed for at blive nomineret til en Oscarstatuette.
I 2013 indgik Dina Vejling - Dansk kunsthåndværk og OFF samarbejdet om at skabe en unik, skæv og sjov statuette til at hædre vinderen af Den Bedste Danske Kortfilm i hovedkonkurrencen i 2014. Statuetterne er forskellige i form og udtryk, men har alle det til fælles at de er skabt i en kunstnerisk ånd, der er med til at understøtte OFF traditionen for det bevægende, udfordrende og legende kunstneriske udtryk.
Til udstillingen er der inviteret tolv kunsthåndværkere, som hver er kommet med deres originale bud på en statuette til OFF14. Alle værkerne er skabt specielt til udstillingen. Selvom alle kunstnerne har fået stillet den samme opgave, så er der kommet tolv forskellige, spændende, finurlige og forunderlige værker ud af udfordringen. Kunstnerne har også fået tilsendt et lille hæfte, hvor de har kunne nedfælde deres tanker omkring arbejdsprocessen. Det er der kommet en række interessante procesbeskrivelser ud af, bl.a. med skitser, collage mv. Disse resultater blev vist på udstillingen "Statuette".
De tre nominerede kunstnere: fra venstre keramisk formgiver Inge Vincents, snedker Akiko Kuwahata og keramisk formgiver Jesper Ranum.
PRISOVERRÆKKELSE Program:
Velkomst ved Dina Vejling
Taler: Birgitte Weinberger/Festivalleder OFF
Rasmus Hessum Hansen/Turisme/Event - Udvikling Fyn
Prisoverrækkelse og tale: Katrine Borup Statens Kunstfonds Tremandsudvalg
Det blev en festlig eftermiddag i Brandts Passage med popcorn, drinks og andet godt.
…OG VINDEREN ER…
AFSTEMNING OG NOMINEREDE
Alle kunne under udstillingen stemme på en af statuetterne enten på udstillingen eller via blog og Facebook. De 3 statuetter som fik flest stemmer gik videre til finalen, hvor en dommerkomite valgte hvilken statuette der skulle overrækkes til vinderen af Den Bedste Danske Kortfilm på OFF14. Udover æren, blev et beløb på 7.000 kr. overrakt, sponsoreret af Dina Vejling - Dansk kunsthåndværk.
NOMINEREDE OG JURY
De nominerede: Snedker/designer Akiko Kuwahata med filmhjulet der kan drejes, keramisk formgiver Jesper Ranum med den gule kasettetrappe og keramisk formgiver Inge Vincents 'Popcornvase'.
En enig jury bestående af : Katrine Borup - medlem af Statens Kunstfonds tremandsudvalg for kunsthåndværk og design - Mads Damsbo - direktøren for det nye stormuseum i Odense og
Filminstruktør og tidligere kunstnerisk leder af OFF
besluttede at Akiko Kuwahatas værk var vinderen.
VINDEREN
Katrine Borup udtalte på vegne af juryen bl.a.: "...i Akiko Kuwahatas værk er man ikke i tvivl om at den gyldne krusedulle er en filmstrimmel, og man kan oven i købet få den til at bevæge sig. Film er levende billeder….tid og bevægelse er væsentlige egenskaber, som Akiko på en sjov måde får inddraget. (...)Symbolikken i denne statuette er dog ikke låst til filmen; man kan også vælge at se krusedullen som et mere åbent symbol på en kreativ proces, skitsen på det solide fundament.(...) Akikos statuette er håndværksmæssigt utrolig veludført. Vi talte i juryen om det lidt sjove, at mange af filmreferencerne er fra en svunden tid. (...) som Mikkel Munch-Fals, der jo både selv laver film og anmelder film så smukt sagde; "...film er ofte forbundet med vores længsler og drømme og det som kunne have været. Selvom jeg har et indgående kendskab til filmindustrien og ved at den er som en stor seven-eleven butik, så er billederne i mit hoved stadig romantiske eller nostalgiske….en direktør i et filmselskab er stadig sådan en, der sidder med stor cigar ved sit mørke skrivebord i et flot kontor med høje mahogni paneler." Materialerne i Akikos statuette passer perfekt til dette lidt nostalgiske billede."
KATRINE BORUPS TALE VED PRISOVERRÆKKELSEN
Jeg kender en keramiker, der siger: ’Jeg kan lave alt’. Han er uddannet pottemager og har arbejdet med ler hele sit liv. Fordommen er, at billedkunstnere er friere i formgivningsprocessen end klassisk uddannede keramikere eller pottemagere, der ifølge forestillingen er begrænsede af deres viden om teknik og håndværk. En billedkunstner ville ALDRIG kunne lave Mette Marie Ørsteds statuette eller Inge Vincents – ikke uden at få hjælp. En dygtig kunsthåndværker er i den privilegerede situation at han eller hun i kraft af sin håndværksmæssige kunnen og viden kan arbejde i 1:1 – direkte med materialet.
Mattias Tesfay har udgivet en politisk debatbog med titlen ”Kloge hænder”, en opfordring til ikke kun at satse på et teoretisk funderet verdenssyn, til ikke kun at producere akademikere, som Tesfay siger: Det er håndværket – ikke bøgerne, der har flyttet os ud af naturen og ind i kulturen. Mennesker, der gennem 10.000 timers øvelse har tilegnet sig evner på højt fagligt niveau, er altså samtidig bærere af samfundets kultur.
En anden sejlivet myte er den om den såkaldte frie kunst. Forestillingen om, at kunstneren er mindre fri hvis det værk, der arbejdes på har en funktion. Rigtig mange kunsthåndværkere arbejder med både unika og serier. Det gælder også mange af udøverne her. De kunsthåndværkere, jeg kender der arbejder så bredt, giver alle udtryk for at disciplinerne befrugter hinanden. Grænserne er flydende. Det gælder også grænserne mellem kunsthåndværk og kunst, kunsthåndværk og design. Fra mit arbejde i udvalget for Kunsthåndværk og Design i Statens Kunstfond ved jeg det forholder sig sådan. Jeg har her set eksempler på overlap mellem kunsthåndværk og stort set alle andre kategorier fra musik og litteratur til arkitektur og scenekunst.
Jeg vil slutte med et citat af Pablo Llambias. Han taler om litterær kvalitet, men jeg mener godt man kan overføre eller udvide det han siger til kunstnerisk kvalitet:
En tekstlæsning er en diskussion af hvad litterær kvalitet er. Der er ikke to, der læser ens. Alligevel findes litterær kvalitet. Samtalen om den hører dog aldrig op. Og sådan må det være. Kunst er ikke eksakt videnskab.
Jeg synes det summerer meget godt op, at vi er i sådan en lidt spøjs situation, hvor vi på den ene side bliver nødt til at tale om, hvad det er vi har med at gøre, men på den anden side godt ved, at uanset hvor meget vi taler eller diskuterer, når vi aldrig til en fuldstændig afklaring. Vi kan højst kredse om emnet.
Tak til alle de 12 deltagere i statuettekonkurrencen for at levere så godt et materiale at diskutere ud fra. For det er jo her, det hele starter, med tingene. Uden ting – ingen tale.