SILVER SONGS

ARKITEKT OG SMYKKEKUNSTNER MICHALA EKEN

ARTIST TALK DEN 14. SEPT. KL. 19.00

DEN 15. SEPT. - 30. OKT. 2021

MICHALA EKEN HAR SKABT EN SMYKKESERIE DEDIKERET TIL DET KOMPROMISLØSE OG NORMSPRÆNGENDE ROCKIDOL, STØJROCK-DRONNINGEN SIGNE HØIRUP WILLE-JØRGENSEN AKA JOMI MASSAGE OG HENDES SANG ‘FLAP LIKE A FLAG’. SANGEN HYLDER BL.A. KVINDERETTIGHEDSFORKÆMPEREN EMILY DAVISON, SOM I 1913 KASTEDE SIG UD FORAN KONGENS HEST I I DERBYET OG BLEV DRÆBT AF SINE KVÆSTELSER. MED DEN REFERENCE BRUGTE EKEN EN STEN SAMLET OPÅ CHRISTIANSBORG RIDEBANE TIL AT BEARBEJDE DET FINSØLV HUN BRUGTE TIL SMYKKERNE. BILLEDET HER ER AF STENEN. LÆNGERE OPPE ER DER BILLEDER AF JOMI MASSAGE OG SMYKKERNE.

 

I DET INDLEDENDE ARBEJDE MED ALTERKORSET TIL VENØ KIRKE HAVDE MICHALA EKEN ET MØDE MED MENIGHEDSRÅDET OG PRÆSTEN. HELT UDEN AT VIDE HVAD HUN MENTE , HØRTE HUN SIG SELV SIGE: ‘JEG VIL ÅBNE KORSET OP’. I DESIGNPROCESSEN BLEV EKEN MINDET OM EN LINJE FRA EN SALME AF LEONARD COHEN: ‘THERE IS A CRACK IN EVERYTHING, THAT’S HOW THE LIGHT GETS IN’. DET FIK HENDE TIL AT LAVE DETTE SMUKKE SØLVKORS SOM ER ÅBENT SÅ LYSET KOMMER IND. SOM EN FORÆRING, DA KORSET VAR FÆRDIG, VISTE KORSET SIG AT SPEJLE SIG PÅ VÆGGEN SOM DU SER PÅ FOTO. DE TRE ENDER PÅ KORSET DANNER ET + OG DET FIK EKEN TIL AT MINDES EN STROFE FRA ET MICHAEL STRUNGE DIGT: ‘JEG BÆRER MIT KORS SOM ET PLUS’. PÅ ET AF DE ANDRE FOTOS KAN DU SE HVORDAN HUN HAR TAGET ENDERNE OG LAVET DEM TIL HALSKÆDER.

KUNSTNERNE M. M.

 

MICHALA EKEN

Uddrag af CV

2020 SIMPLY SILVER, Fokusudstilling med 13 danske samtids sølvkunstnere. Øregård Museum, Hellerup.

2019 CELEBRATE, Smykkernes By, Formverk, København

2019 Kunstforeningen af 14. August udstilling hos A. Petersen Design

2018 Alterkors i sølv til Venø Kirke, Struer Sogn

2016 Come Together Collection, Museum Ragnarock, Roskilde

2016 Formverk i Lerverk, Göteborg

ARTIST TALK

Som altid afholdte vi artist talk på dagen for opsætning af udstilling. Det er åbent for alle mod et lille deltagergebyr. Vi serverede lidt lækkert i pausen, hvor der også var tid til at tale med kunstnerne.

TILMELDING NØDVENDIG - KØB BILLET VIA LINKET I KALENDEREN.

STUDERENDE TIL FOREDRAG

2 klasser på HF FLOW i Odense var forbi for at høre Michala fortælle om sit arbejde som arkitekt og smykkekunster. Michala belyste hvordan hun som arkitekt, ofte er en del af et hold, for at få et projekt til at lykkes. Det er ikke nødvendigvis hendes navn som ender på værkerne. Hun fortalte om timerne ved arbejdsbordet og om hvordan smykker skabes helt fra bunden. Fra idé til færdig værk. Normalt er der ingen som får lov til at kigge i Michalas skitsebøger, men hun var blevet overtalt til at tage dem med og det var en fornøjelse at observere hvor interesserede de studerende også var i dem. Der blev stillet spørgsmål og der var fine snakke bagefter mellem Michala og de studerende, så de to timer gik vældig hurtigt.

OM UDSTILLINGEN

 

Smykkekunstner Michala Eken udstiller i vores galleri RUMMET. Egentlig er Michala Eken uddannet arkitekt, men siden 2013 har hun arbejdet med smykker og ædelmetalgenstande. Med et ben i de to fagområder, var det måske ikke så mærkeligt at det netop blev hende, der blev inviteret til at skabe et alterkors i sølv til Venø Kirke.

Michala Eken siger: ”Ligesom en sang kan synges igen og igen, kan et smykke reproduceres og bære smykkets udsagn og udtryk videre. I arbejdet med mine værker har jeg ofte oplevelsen af, at der knytter sig en særlig sang, en strofe eller en sangtitel til mine værker. Enten som igangsætter og inspiration eller ledsager i designprocessen. Der kan pludselig dukke en sang eller strofe op i mit indre øre, som tegn på at værket har fundet sin færdige form og er klar til at få et navn og bæres ud i verden. Det er et poetisk betydningslag, som for mig markerer, at nu er objektet mere end bare fri formleg. Noget er opstået: et objekt, et smykke, der kan bære en fortælling med sig”.

Som arkitekt arbejdede Eken i mange år med kunstneriske udsmykningsopgaver sammen med billedkunstneren Malene Landgreen. I 2013 blev hun af guldsmed Nicolai Appel opfordret til at designe en serie smykker, og det blev begyndelsen til hendes nuværende arbejde med smykker og ædelmetalgenstande.  I det daglige er Eken nu en del af værkstedsfællesskabet ’Formverk’ på Islands Brygge i København.

Stort tak til Statens Kunstfond og Nationalbankens jubilæumsfond for at gøre denne udstilling mulig.